Jeg har skiftet navn, så derfor ser du et andet navn i disse anmeldelser.
Camilla Nørregaard:
“Jeg har været i et fjernhealingsforløb med Katja over 4 dage.
Jeg fik fjernhealing pga. løse øresten efter et trafikuheld, som gennem 8 år har gjort mig meget svimmel med kvalme til følge. Efter 4 dages fjernhealing á en halv time hver dag, har jeg det overraskende bedre! Det er simpelthen så fedt, fordi det har været et stort problem on and off i de år. Selv læger har haft svært ved at hjælpe mig!
Katja kan bare et eller andet! – Den kærlige og lysende energi, som jeg mærkede undervejs, var så fantastisk dejlig. Jeg har fået fjernhealing flere gange før, men aldrig før har det været så kraftfuldt og på samme måde skønt.
Katja var nem at komme i kontakt med. Og det var rart at få besked, inden hun startede fjernhealingen. Og var god til at huske mig på, at jeg skulle drikke vand, som jeg ved er meget vigtigt, men kan have tendens til at glemme efter sådan en slags behandling. Det gav mig ro og tryghed.
Jeg vil helt klart anbefale Katja til andre! Og vil fremover bruge hende til fjernhealing, når jeg føler behov for det. Eller bare vil forkæle mig selv.”
Amalie:
”Vores dreng på 5 år har siden han var lille kæmpet med sanse-sarthed, hvilket ofte har ledt til store frustrationer og raserianfald. I perioder har han været meget trist og vred, og han har ofte svært ved at forklare, hvorfra vreden eller frustrationen kommer. Hans grundhumør er i disse perioder trist og ”sort”. Han er ekstremt impulsiv og rastløs, og har svært ved at finde ro i sin krop – alt på ham er anspændt, sågar hans vejrtrækning.
I de 7 dage han dagligt modtog healing fra Katja, oplevede vi at han langsomt blev ”lettere”. Han slappede mere af og udviste større tålmodighed allerede på anden dagen. Han faldt ligeledes hurtigere til ro om aftenen, og sov også bedre og længere. Vi følte absolut en bedring i hans humør, og en anderledes lethed i hans sind og væsen. Det samme havde de oplevet de i børnehaven – han havde været i færre konflikter, og var sågar selv gået til de voksne flere gange, for at fortælle dem når han trængte til ro, eller hjælp. Katja var meget opmærksom og spurgte ind til hans trivsel dagligt, hvilket også hjalp os som forældre, til at reflektere over hans dag og vores måde at gribe ham an på.
Et rigtig rart forløb, som vi oplevede som trygt og omsorgsfuldt for vores dreng. En stor tak til dig, Katja, fordi du sendte lys og lethed til vores dreng.”
Kamilla Jensen:
”Da jeg kontaktede Katja, var jeg ikke helt sikker på, at hun kunne hjælpe mig. Mit problem bestod i et meget anstrengt forhold til min bonus-datter. Katja og jeg blev enige om, at give det et forsøg, og jeg var hos hende en enkelt gang. Efter hypnosen er min tolerance omkring min bonus-datter forandret. Der har været en mærkbar ændring, og det har lettet min hverdag helt vildt. Jeg er meget imponeret over, at det virkede. Katja var utrolig professionel, og jeg følte mig forstået på trods af mit lidt ”forbudte” problem. Det var rart med en fortrolig, som kunne hjælpe mig.”
Natasha Nielsen:
“Efter et indlæg på Instagram om, at jeg var plaget af smerter i ryggen, og psykisk havde det skidt, og derfor var let modtagelig overfor sygdom, fik jeg kontakt med Katja. Jeg modtog to behandlinger af fjernhealing. Jeg har aldrig prøvet dette før, men var åben for idéen.
Da vi gik i gang, var jeg ikke i tvivl om, at der findes mere mellem himmel og jord, end man tror. Jeg mærkede hurtigt nogle af de symptomer, som Katja havde fortalt om, når man modtog healing.
Efter anden behandling hjalp det så meget på ryggen, at jeg var gået fra at være låst og sengeliggende til at kunne tage ud og indkøbe julegaver i 4 timer.
Efter ca 2 uger modtog jeg igen to behandlinger. Her tog min krop rigtig godt imod, og jeg var noget forskrækket over hvordan min krop reagerede, men på den positive måde.
Jeg vil helt klart takke ja en anden gang til fjernhealing, da jeg nu har erfaret på egen krop at det virker.”
Pia Skovsborg:
”Jeg har været i et terapiforløb hos Katja Michaela, som har været helt fantastisk. Da jeg mødte den første gang blev jeg modtaget på en måde, så jeg følte mig tryg og respekteret. Vi havde en rigtig god snak, inden jeg var i hypnose for min højdeskræk, og da jeg gik derfra, følte jeg allerede en forbedring. Jeg har efterfølgende været oppe på en stige, som jeg ikke har kunne i virkelig mange år. Siden har jeg fået fjernet både min skræk for at have hovedet under vand og min fobi for fugle også. Jeg er fuldstændig imponeret, og vil anbefale Katja Michaela til alle jeg kender”.
Lotus Petersen:
“Jeg kommer med feedback lige fra hjertet. Katja Michaela har givet mig fjernhealing. Jeg lider af panik angst, og har meget angst for angsten bagefter, og det gør jeg har konstant uro i kroppen. Jeg kan ikke slappe af, og hele min verden er et rod! Jeg tænkte, det virker da ikke, man kan da ikke gøre den slags uden man er i samme rum!
Det er det bedste jeg har oplevet, jeg mærkede det straks. Den dejlige indre ro som jeg havde brug for, gav Katja mig. Jeg lyttede til alt hvad hun sagde til mig, og det har hjulpet mig så meget, og jeg er virkelig taknemmelig. Healing fra Katja blev mit frirum og har virkelig hjulpet igennem en meget svær periode.
Jeg ved helt ind i mit hjerte, at når Katja kan hjælpe mig med min slemme angst, så kan hun hjælpe alle.
Så åben jeres sind og lad Katja hjælpe jer.”
Nina Blok Nielsen:
“Jeg har fået healing af Katja 3 gange med nogle dages mellemrum. Det var en rigtig spændende oplevelse. Selvom det ikke har gjort noget ved min overordnet tilstand med de smerter jeg har i min ryg, så har jeg kunne mærke hver gang.
Første gang lå jeg på ryggen i mit soveværelse med lyset slukket og helt ro. Til at starte med skete der ikke noget, men efter nogle minutter føltes det som om jeg fik hældt en spand vand ned i brystkassen. Der blev ved med at komme energi, indtil det stilnede af og jeg følte det sitrede rundt i min overkrop, for efter et kvarters tid at nå mine ben.
Anden gang mærkede jeg energien knap så meget, men jeg mærkede den. Og mod slutningen sænkede mine skuldre sig pludseligt. Da jeg var færdig havde jeg en dialog med Katja, omkring dette, og hun fortalte hun altid laver en ”sænke skuldrene” øvelse, når hun afslutter.
Tredje gang havde jeg haft en rigtig træls og trist dag. Jeg havde været irriteret hele dagen og mut. Da jeg om aftenen skulle modtage healing, lå jeg igen i min seng, men denne gang på siden og krammede en bamse (Ja jeg er voksen og har en bamse). Og jeg var på det tidspunkt ret ked af det. Efter healingen var slut var jeg meget lettere i min krop og mit humør var blevet meget bedre.
Så selvom jeg ikke har mærket en forskel i min ryg, som var den egentlige årsag til healingen, så har jeg mærket noget og jeg har synes det har været rigtig spændende oplevelser, som har gjort noget her og nu.”
Peter Sleidmann:
”Katja hjalp mig med mit søvnproblem. Efter healing sover jeg nu meget bedre, end jeg har gjort i flere år. Har generelt meget mere ro i kroppen.”
Susanne Klausen:
”Lykkelig – det er hvad jeg er. Katja Michaela har reddet hele min situation med sin healing. Det var en varm og fantastisk oplevelse, at mærke hvordan hendes hænder sendte positivitet direkte ind i min krop. De hænder kan noget særligt..! Efter healingen havde hun fornemmet ting om mig, som ingen ved. Vi fik en snak om det, og jeg har efter healingen haft en forståelse for, hvad det var der skete indeni mig. Det er blevet forløst.”
Karina Gormsen:
“Min datter på 4 år har i lang tid haft meget store problemer med at sove om natten. Hun fik healing fra Katja tre dage i træk, og allerede den første aften faldt hun hurtigt i søvn. Katja kunne fornemme ting om min datter, som passede perfekt. Det var ret vildt. Efter de 3 gange healing sover hun rimelig hurtigt hver aften, og hun sover hele natten nu. SÅ dejligt..!”
Anita Slovic:
“Jeg fik fire behandlinger med healing. Efter den første mærkede jeg en enorm træthed, og kunne efter anden gang mærke en lettelse i de muskelspændinger der har generet mig et års tid (i brystryggen).
Da mine spændinger er gået hen og blevet kroniske, var det ikke den voldsomme forandring, jeg kunne mærke ved dem til at starte med. Jeg fik så to behandlinger mere, og kan efter disse mærke en lettelse i mine spændinger. Det har været en enormt positiv oplevelse – kæmpe tak.”
Lotte Kirstine Nielsen:
“Min datter på 15 måneder, har i en længere periode, sovet meget uroligt om natten, hvilket påvirkede os begge. Hun modtog tre behandlinger med healing fra Katja. Første nat mærkede jeg ikke den store forskel, men anden nat sov hun bedre, med færre opvågninger og efterfølgende sover hun roligt og vågner kun få gange. Til stor glæde for os begge.”
Mette Kleinstrup:
”Mine smerter er blevet udholdelige efter jeg var i hypnose hos Katja Michaela. Hun gav mig efterfølgende nogle øvelser, som jeg kunne bruge selv, og det hjælper mig i min hverdag. Det er fantastisk, at jeg kan leve igen.”
Gitte Conradsen:
”Efter jeg har gennemgået Katjas online forløb, er jeg blevet klogere. Jeg har lært noget om mig selv, og at det er min opgave at løse mine problemer. Katja var ved min side hele vejen igennem, og støttede mig, når jeg havde brug for det. Det er en fornøjelse at lytte til Katjas rolige stemme guide mig i lydfilerne. Jeg er vokset med opgaven – Tak for opvågningen Katja.”
Pernille:
”Mit forløb med healing har været overvældende. Jeg er imponeret over resultatet. Samtalerne før jeg lagde mig på briksen, var terapi i sig selv, og healingen var så skøn og dejlig. Jeg gik derfra med et lettet hjerte og en dyb ro i kroppen hver gang. Jeg kommer helt sikkert igen.”
Klaus Sørensen:
”Fjernhealingen har været en rigtig god support til mit rygestop, selvom jeg overhovedet ikke tror på den slags. Min kæreste lokkede mig til det, men jeg må sige at det har virket.”
Sonja Østergaard:
”Jeg er blevet healet nogle dage i træk efter et uheld under ridning. Dels mine skader men også min frygt for at skulle ride igen, som begge dele blev forbedret. Jeg er dybt taknemmelig.”
Lennart Bergman:
”Hypnose mod stress. Mine varmeste anbefalinger til Katja Michaela, som formåede, at holde mig rolig, fokuseret og overbevist i forløbet. Stressen er i forbedring.”
Kærlige hilsner fra